Debatten om personfarlig kriminalitet kører i fuld fart for tiden. Alligevel er der et stort lyspunkt i københavnsk tryghedsundersøgelse

Det skorter ikke på med dystre nyheder om bandekonflikter og knivstikkerier. Og det er mindre end en uge siden, at statsminister Mette Frederiksen igen berørte en for hende gammel kending, da hun under Folketingets afslutningsdebat satte fokus på utrygheden i københavnske S-tog. Alligevel går det den rigtige vej med trygheden i København. Det konkluderer en ny, stor undersøgelse, som Københavns Kommune har lavet, og den viser en markant udvikling i følelsen af tryghed blandt borgere i byen. Således er trygheden næsten på sit højeste nogensinde i den periode, den er blevet målt, og det glæder overborgmester Sophie Hæstorp Andersen. »København er en tryg by. 88 procent af københavnerne føler sig trygge. Dermed er byen tilbage til det trygge udgangspunkt, inden den voldsomme bandekonflikt hærgede byen tilbage i 2017-18,« skriver overborgmesteren i forordet til undersøgelsen. Undersøgelsens overordnede pointer kan koges ned til følgende punkter: 88 procent af københavnerne føler sig trygge, mens blot seks procent føler sig utrygge. Det er det næstbedste niveau, siden man begyndte at måle trygheden. I 2016 blev trygheden målt til 89 procent. I aften- og nattetimerne føler 80 procent sig trygge, hvilket er det højeste niveau, man har målt trygheden i aften- og nattetimerne til. Andelen af folk, der er utrygge, er hermed lavere end nogensinde før og er målt til 12 procent. I dagstimerne er mænd og kvinder lige trygge. I aften- og nattetimerne er der dog signifikant forskel på trygheden. 84 procent af mændene er trygge i aften- og nattetimerne, mens det kun gælder for 75 procent af kvinderne. At færre kvinder føler sig trygge, er et fokuspunkt for Sophie Hæstorp Andersen. »Det er ikke godt nok. Tryghed er frihed. Og alle kvinder har ret til at føle sig trygge, uanset hvor de færdes og hvornår,« udtaler hun i et skriftligt svar til Berlingske: »Jeg vil derfor sikre, at vi får igangsat en undersøgelse af, hvordan vi kan gøre det tryggere at færdes på vores stationer, som, vi kan se, er et af de steder, hvor utrygheden er højest.« De utrygge S-tog Trygheden til trods har der været meget debat om personfarlig kriminalitet på det seneste. I 2023 blev 49 ifølge Københavns Politi såret af skud, knivstik eller andet. Det var flere end i 2021 og 2022, hvor henholdsvis 27 og 40 blev såret eller dræbt. Og forleden brugte statsminister Mette Frederiksen (S) noget af sin tale til Folketingets afslutningsdebat på at varsle, at der skal straffes hårdere og hurtigere, samt at flere skal udvises. Hun henviste til en række episoder med personfarlig kriminalitet, der har været på det seneste – blandt andet et knivstikkeri i Husum, hvor en blot 14-årig dreng stak en anden 15-årig dreng ihjel. Desuden gentog hun en pointe, der før har været et fokuspunkt for hende, da hun nævnte utrygheden i københavnske S-tog. »Forældre betaler for taxaer, så børnene undgår at skulle med S-tog,« sagde hun ifølge Ritzau: »Men hvad med alle de andre familier? Dem, der ikke har mulighed for at hente midt om natten, købe vagter eller betale for en taxa. Dem, der er bange for, at deres dreng eller pige er den næste i statistikken som offer eller gerningsmand.« Så sent som i dag blev blandt andet straffen for ulovlig besiddelse af kniv skærpet, da regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget gennemførte store dele af regeringens seneste bandepakke. Ifølge Justitsministeriet er antallet af sigtelser, der er rejst mod 15-18-årige for ulovlig besiddelse af kniv, steget fra 306 i 2018 til 558 i 2023. https://www.berlingske.dk/politik/debatten-om-personfarlig-kriminalitet-koerer-i-fuld-fart-for-tiden